Denne Rover er et lille stykke unikt historie.
Typen 12-P2 Sports Tourer betyder at 12 er 12Hk per cylinder - P2 er model typen – Sports Tourer er en åben vogn. P2 Sports Tourer´s blev bygget både før og efter 2.
verdenskrig.
Efter 2. verdenskrig gik det trægt for Rover fabrikkerne men man måtte helt frem til 1947 til 48 før man fik lov til at bygge 200 af denne Sports Tourer type på en særlig rationerings tilladelse
fra regeringen.
Man fik bla. tilladelsen for at være med til at sætte skub i industrien og i eksporten efter 2. verdenskrig. Briterne var trængte og havde brug for at få sat gang i hjulene.
Bilerne blev bygget af AP Aircraft (APA) of Stoke Row Coventry øst for Birmingham, samme område som Rootes byggede deres Sunbeam Talbot 80 og 90 og som senere blev til Sunbeam Alpine (se Sunbeam Alpine S1 her på hjemmesiden).
P2 Sports Tourer'en skulle
være en åben vogn for at spare materialer og den skulle bygges i aluminium fordi APA havde materialer tilbage fra fly industrien, dette ses bla også på de særlige Jäger instrumenter i bilen.
Alle Rover P2 Sports
Tourer er serieproduceret, men håndsamlet og unikke.
Der blev bygget Chassis R7250001 til R 7250200, denne bil er nummer R7250092 i rækken.
Det var tiltænkt at alle bilerne skulle eksporteres til det stærkt ekspanderende Indiske
marked, men desværre satte havnearbejder strejker en stopper for ønsket og bilerne blev hovedsageligt solgt til det Britiske marked.
Ifølge Rover Sports Register i England (The RSR society ) er der ca 90 kendte chassisnumre tilbage. Heraf mener man at ca 30 er kørende i dag. I Danmark er der to stykker, denne og en i Rønne på Bornholm.
Som allerede nævnt er motoren en 4 cylindret 1496CC med 12hk per cylinder, deraf navnet Rover 12-P2. At opgive en motors effekt i HK per cylinder var datidens måde at beregne bilens afgiften på i Storbritannien. Det var en ren beregning og ikke nødvendigvis motorens reelle effekt. Motoren er en såkaldt”under kvadratisk” motor (dvs at cylinder boringen er mindre end stempel vandringen) som ved beregning af motorens energi per cylinder landede den på 11,9 hk og afgiften blev afregnet udfra det.
Denne bil har været kendt i THERSR fra 1967 og har været gennemgribende istandsat først i 90'erne og solgt til Danmark på auktion for £9850.
Den tidligere Engelske ejer var meget kendt i inderkredsen af THERES. Han var BBC producer og døde desværre på tragisk vis under optagelserne til en dokumentar serie om vikingernes færd fra Norge til Stor Britanien.
Første ejer i danmark var en fyr der havde en tegnestue i Odense. han købte bilen på auktion i år 2000, men solgte den videre omkring 2008 til en fra Nordborg på Als. Ejeren fra Nordborg solgte den igen videre til en tidligere kroejer (Detlef) også fra Als. Kroejeren, en meget alsidig og driftig mand, desværre fik Detlef ikke rigtigt kørt i bilen og havde den stående i en garage på Vandmøllevej på Als nord for Fynshav. Garage taget var delvist faldet ned over bilen og den blev sat i kommisions salg ved Læborg Auto i Vejen.
Nu står bilen her trygt og godt ved sin nuværende ejer på Falster.
Bilen har været igennem endnu en gennemgribende restaurering startende fra sommeren 2020 og frem til 2021.En del af restaureringen var at tilbageføre den fra delvist P3 til den originale 12 P2 Sports Tourer og i samme farve, fine line og interiør som da den forlod fabrikken til sælgeren ”South Western garages i Southhampton i 1947.