Projektet i "Timelapse" - Skoda Felicia 1959 renovation (Denmark) - YouTube
Historien
Hvem husker i hvilket år den berømte Barbie blev født og hvornår ”Ben Hur” blev vist i biograferne første gang.
Det var i 1959, samme år som Skoda begyndte at bygge deres helt nye Roadster...Skoda Felicia (Den glade), det var en videre udvikling af den tidligere Skoda 440 Spartak.
Historisk har bilfabrikanter gennem tiden valgt at bruge betegnelser som Cabriolet og Roadster for åbne vogne. Forskellen på en Roadster og en Cabriolet er at en Roadster har forruden løst monteret på et eksisterende karrosseri og på en Cabriolet er forruden normalt en del af karrosseriet…. Så fik vi sat det på plads....men ingen regel uden undtagelser. Amerikanerne har altid været gladest for at kalde det hele for Roadsters hvor vi Europærere nok har syntes at det Fransk klingende Capriolet lød lidt finere.... 😁
Oprindeligt blev der bygget 14863 Felcia'er i årene 1959 til 1964.
Skoda Felicia 450 /450S blev fremstillet fra 1960 med en forbedret version af en 4 cylindret, 1089 cm³ motor, med to Jikov SOPb enkelt karburatorer. Det gav 36,8 kW (50Hp) og en topfart på svimlende 128 km/t..
Den åbne to-sæders bil med de runde former af 1950'erne er en af milepælene i historien om det Tjekkiske mærke Škoda. Det var en sportsvogn der kørte direkte ind i kvindelige hjerter.
Felicia’en blev faceliftet gennem årene fra type 994 til type 996 med en bedre undervogn med bla. skruefjedre foran og teleskopiske støddæmpere. Dette gav bilen en del bedre køreegenskaber, ikke godt men bedre....
Et at faceliftene var bla. vinger på bagskærmene og aflange baglygter. Man vil jo gerne ind i varmen hos Amerikanerne så der skulle krom og vinger til. Den fik bla. også en 1221 cm³ 40,4 kW (55 PS) motor og en tophastighed på 130 km/t. Samme motor som senere blev brugt i Škoda Octavia fra 1964 og frem.
Som tilbehør tilbød Škoda en plast hardtop til den kolde periode i vintermånederne. Det faste tag er efterspurgt vintage tilbehør til Felicia’en.
Denne Felicia blev leveret med Hardtop fra fabrikken.
På ŠKODA fabrikken i Kvasiny ruller stadigvæk Škoda Felicia, Octavia og Superb navne af samlebåndene.
Denne bil, en Skoda Felicia type994 var mit første første "Nuts & Bolts" renoveringsprojekt som jeg fandt via Facebook. Den var adskilt i småstumper fordi den forrige ejer og dygtige renoveringsmester var i gang med at renovere den indtil han blev alvorligt syg med Borelia. Jeg købte bilen af en af ejerens gode venner der også senere er blevet min rigtigt gode ven og interesse deler Kurt Rasmussen fra Hadbjerg.
Da jeg var færdig med bilen gjorde jeg noget så dumt som at sælge den til fordel for et nyt projekt. Med blødende hjerte kom jeg til at sælge den til en samler fra Prag som lige manglede en unik model i sin samling. Bilen var en 1ér, da den har været solgt som Dansk bil helt fra den var ny i 1959. Den var en af de første og eneste modeller med ratgear fra før det første facelift i 1960......men men men den fik et godt hjem i sit hjemland Tjekiet.
Prisen for en Skoda Felicia i Danmark i 1959 var ca. 12.800,-kr